Hæfter

Et hæfte er en tryksag, der har flere sider end en brochure, men færre sider end en bog.

Hvor bøger kan være bundet ind og have en ryg, hvor der er plads til fx titel og forfatter, er hæftet, som navnet antyder, en række papirark, der er hæftet sammen. Der kan dog stadig være en for- og bagside i tykkere materiale, og antallet af sider kan være så stort, at formatet tilnærmer sig en bog.

Hæftets størrelse

Et hæfte er som regel i str. A6 (10,5 x 14,8 cm) eller større – op til str. A4 (21 x 29,7 cm). Bliver det større end A4, nærmer vi os et magasin eller en avis. Bliver det mindre, begrænser det læseligheden og hvilken type indhold, der kan trykkes. 

Hæftets indhold

Indholdet i et hæfte kan variere rigtigt meget, men typisk vil et hæfte have mere tekst end fx en brochure, men flere billeder end en bog. Der er dog intet i vejen for, at hæftet kun indeholder billeder eller ren tekst.

Hæfter til undervisning

Hvis man har meget information, der skal præsenteres, kan man overveje om der måske er brug for en hel serie af hæfter – det er ofte set brugt i skoler og til forskellige former for undervisning. Det kan fx lette indlæringen, hvis materialet bliver præsenteret i trin eller niveauer.

Få hjælp til udformningen af dit hæfte hos os.