Flyers

Flyers, eller flyveblade, kaldes ofte også løbesedler.

Begrebene dækker allesammen over en enkelt side med trykt tekst og evt. også billeder. Flyeren er oftest mindre end et stykke A4-papir, men større end et visitkort.

Lidt historie

Tidligere blev flyers kastet ned fra fly i massevis. De kaldes derfor også ‘flyveblade’, selvom det engelke ord ‘flyer’ nok efterhånden har vundet mere indpas i sproget.

Da Danmark blev besat af Tyskland i 1940 kastede tyskerne massevis af flyveblade ud over byerne i Danmark for at viderebringe værnemagtens ønsker til, hvordan befolkningen skulle forholde sig til besættelsen.

Senere brugte modstandsbevægelsen illegale løbesedler som en måde at få information ud til befolkningen, der ellers havde svært ved at holde sig orienteret pga. mørklægningen af pressen.

Flyers som massekommunikation

I dag er en flyer som regel en billig tryksag, der bliver delt ud til forbipasserende eller ligger på et bord eller en disk, så interesserede kan snuppe en i forbifarten.

Indholdet er som regel hurtigt læst, budskabet er kortfattet, og tryk og papir er billigt. Flyers bliver ofte brugt til politiske budskaber, i restaurationsbranchen eller til reklame for fx. koncerter eller andre events.

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial