Annoncer

Langt hen ad vejen er traditionelle trykte annoncer efterhånden blevet erstattet af (målrettede) webbannere, annonceret indhold på søgemaskinerne, annoncer på sociale medier og andre tiltag på internettet.

Online kampagner og web-annoncer

Det er ikke en dårlig ting, at internettet har overtaget for de trykte medier, da online kampagner lettere kan måles, spores, målrettes, planlægges og i sidste ende gavne både annoncøren, som ikke skyder med spredehagl for at ramme målgruppen, og potentielle kunder, som modtager relevante reklamer og annoncer.

Det kan dog være noget mere omfattende at lave annoncer til online brug end til trykte medier, da man ofte gerne vil splitteste mellem annonce A og annonce B og se, hvilken der klarer sig bedst. Når man har kåret en vinder, kan man lave to nye A/B-annoncer og splitteste igen. Ved kampagner vil man måske lave hele serier af annoncer og splitteste med både grafik og tekster i forhold til forskellige søgeord.

Trykte annoncer

Med traditionelle trykte annoncer vil man kun ved store kampagner begive sig ud i mange forskellige annoncetyper og formater, men det ses dog alligevel relativt ofte. Tænk fx på kampagner for nye film eller tv-serier, hvor man kan møde varianter af det samme indhold mange forskellige steder på nettet, i biografen (som plakater eller trailers), i eller omkring offentlig transport og stationer, i tv-reklamer osv. Her vil en række af traditionelle annoncer i forskellige formater (højformat, bredformat, kvadratisk format) være helt normalt at producere til forskellige trykte aviser, magasiner etc. ligesom også filmplakater gerne bliver produceret i flere varianter. (Læs om plakater – klik her)

S/H-annonce til Hobro Avis, designet for Musikforeningen Crescendo, 2001
S/H-annonce til Hobro Avis.
Designet for Musikforeningen Crescendo, 2001.

I gamle dage (for måske 10 år siden) var det stadig helt normalt, at fx aviser blev trykt med kun sort/hvide sider, og man derfor måtte tænke sig lidt om før man designede sin annonce – fx. skulle sort/hvide fotos lysnes en del for ikke at blive for mørke når de blev trykt i avisen. Men i dag, hvor alle avissiderne bliver trykt i flotte farver, kan man nærmest bare designe løs uden at tænke for meget over det tekniske.

Til gengæld skal man stadig være opmærksom på valg af farver eller farvekombinationer, størrelsen og læsbarheden af skrifttyper, billedvalg (og -kvalitet, ikke mindst), hvem er målgruppen kontra mediets kernelæsere, blikfang og meget, meget mere.

Dekorativbureauet hjælper dig gerne med rådgivning vedr. valg af medier eller med udformningen af dine annoncer.

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial