Visitkort

Skal dit visitkort skille sig ud eller drukne i mængden?

Det er meget let at bestille en stak visitkort ud fra en standard-skabelon, men vil du ikke drukne i mængden, og fremstå som alle de andre, så skal der som regel alligevel ikke meget til, hvis bare man lægger hovedet lidt i blød og tænker lidt ud af boksen.

Visitkort kan laves på mange forskellige måder. Hvordan skal dit se ud? Skal der være tryk på 1, 2 eller måske 4 sider? Skal der farve på? Foto? Skal det være bredformat, højformat eller skal teksten stå på skrå eller i en cirkel? Mulighederne er uendelige.

Visitkort-størrelser

Den gængse størrelse på visitkort i Danmark er 85 x 54 mm eller 85 x 55 mm. Det er ca. samme størrelse som et Dankort. Med denne størrelse vil dit kort kunne være i en standard-visitkortholder. Langt de fleste visitkort er helt firkantede, men det er faktisk også muligt at få lavet kort med runde hjørner.

Visitkortets udtryk

Hvilket udtryk skal visitkortet have? Hvor mange eller hvilke oplysninger det skal indeholde, kommer ofte an på, hvilken type man er, eller hvilken stilling man har; en direktør, vil nok ofte have rigtigt mange kontaktinformationer på og et vellignende foto, kunstnere har ofte mange billeder på visitkortet, mens en art director eller designer vil have et meget simpelt kort næsten uden tekst. Hvad virker i din branche? Dit visitkort skal udtrykke hvem du er.

Hvilke oplysninger skal visitkortet indeholde?

Dit visitkort skal selvfølgelig indeholde lige præcis dét antal informationer, som dine modtagere har brug for. Det er en balancegang, så kortet ikke bliver fyldt med ligegyldigt gøjl, og kommer til at virke useriøst.

Her er nogle af de informationer, som er normale at have på et visitkort:

  • Firmanavn – ofte i form af logo (evt. med slogan)
  • For- og efternavne
  • Arbejdstitel eller stillingsbetegnelse
  • Adresse
  • Telefonnummer
  • Mobilnummer
  • Faxnummer
  • E-mailadresse
  • Webadresse
  • Social media-oplysninger – fx. til LinkedIn, Facebook, Instagram, Youtube, Twitter etc.

Nogle mener, at det skal være muligt at skrive bagpå visitkortet, men det er jo også muligt at bruge pladsen til mange andre ting: Har du fx. tænkt på, at man fx. kan have flere kort med forskellige billeder af produkter eller ydelser på den ene side, og dine kontaktinformationer på den anden?

Få en snak eller et tilbud

Kontakt mig for en snak eller et uforpligtigende tilbud – klik her

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial